onsdag den 7. februar 2018

Hundesvømmehallen i Sønderborg.

Julie havde opdaget at der var kommet en hundesvømmehal i Sønderborg, så det besluttede vi os for at det skulle vi prøve med Timon og Grietje, så jeg ringede til hundesvømmehalen og fik bestilt en tid til en intro time. Timon og Grietje tog det meget fint da vi kom ind i svømmehallen og skulle skylles med håndbruseren, men da de så skulle ned i svømmebassinet var de ikke så modige mere, men det lykkedes stille og roligt at få dem lokket ned i vandet og så skal jeg da lige love for at de fik svømmet nogle ture i det 20 grader varme vand, hvor begge hunde fik en svømmetur i ca. 15 minutter hver med en lille pause ind imellem. Grietje drønnede afsted i svømmebassinet hvor der var godt gang i alle fire ben, med Timon gik det lidt mere roligt, for han er ikke så god til at bruge sine bagben når han svømmer, jeg tror det har noget med hans spondylose i ryggen at gøre, men han nyder at ligge og svømme rundt og jeg er sikker på at det er rigtig godt for hans ryg, så både Timon og Grietje fik en masse god motion den dag og dejlig træt da de kom hjem. En rigtig dejlig tur i svømmehallen og det er bestemt ikke sidste gang vi har været der..

Timon klar til at komme i vandet..

Grietje klar til at komme i vandet..

Timon nyder at ligge og sejle rundt i vandet..

Timon er ikke så god til at bruge sine bagben når han svømmer, men han nyder det alligevel.

Timse-tot..

Grietje for fulde drøn i svømmebassinet.

Grietje nyder at ligge og svømme rundt.

Ind imellem var der virkelig fart på Grietje, det gav virkelig god motion til begge hunde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar