søndag den 27. oktober 2019

Schapendoes gåtur...

En skøn sensommerdag i oktober afholdte Cornelia og Jeg en herlig schapendoes gåtur i Lyreskov hundeskoven ved Kruså, vejret var heldigvis med os med solskin på det meste af turen, kun 10 dråber regn ramte os. Der kom ialt 12 skønne schapendoeser og deres mennesker, hvoraf de 3 af schapendoeserne var hvalpe, to hvalpe fra kennel Baagegaard på 4 mdr. og så min egen Ibi på 9 uger, så den 4,5 km lange/lille tur, foregik i et stille og roligt tempo for at tage hensyn til hvalpene, så turen tog næsten 2 timer, men det var mega hyggeligt og alle deltager var rigtig glade for turen i Lyreskoven.
Tak til alle for en rigtig herlig schapendoes gåtur. 

Dejligt at så mange bakkede op om schapendoes gåturen.

Hov! Annette har hugget min lille Ibi.

Ibi skulle bæres på en del af turen, da hun kun er 9 uger.


Så var der et lille holdt, hvor alle hunde ledte efter godbidder.


Grietje fandt ud af, at Ralph havde godbidder i lommen.

Så gik turen ned af den gamle del af hærvejen.

Så er hønemor/Cornelia ved at fodre hunde, 


Lille Ibi syntes det var hyggeligt, med alle de store schapendoes.

søndag den 20. oktober 2019

Ibi's første strandtur...

Dagen efter at vores nye lille schapendoes Ibi var flyttet ned til os, var hun en tur med til stranden og til at starte med syntes Ibi godt nok at det var et meget stort sted hun var kommet til og var derfor meget forsigtig til at starte med, men det gik ikke længe før at Ibi syntes at det var meget spændende det hele og spænede rundt i flexlinen  for at få det hele undersøgt, så man må nok sige, at Ibi er en lille modig pige..   

Ibi var lidt forsigtig i starten, på den store store strand

Der gik ikke længe, før Ibi blev mere modig.

De store bunker tang, blev grundigt undersøgt.

HOV! hvad nu det ? der er godt nok meget vand.

Så var der tid til et lille holdt, inden tur gik tilbage til bilen.

Ibi er nu både våd og træt efter mange gode oplevelser, så nu går turen hjem i varmen.

lørdag den 19. oktober 2019

Vores nye Schapendoes...

Så kom dagen endenlig, idag skulle vi op til Høgild hos Heidi og Michael for at hente vores nye schapendoes, som på stamtavlen hedder Umi, men som i daglig tale bliver kaldt Ibi. 
Vi havde valgt at hente Ibi om lørdagen, så det hele kunne forgå mere stille og roligt for lille Ibi og så hun også kunne få lov til at blive præsenteret for Grietje og Timon på en stille og rolig måde, uden stress og jag. Turen hjem i bilen tog Ibi rigtig pænt, uden nogen problemer og på hjemturen til det sønderjyske havde vi et enkelt stop på en rasteplads, så Ibi lige kunne komme ud og tisse og for at hun også kunne få hilst på Grietje og Timon igen, første gang hundene hilste på hinanden, var oppe hos Heidi og Michael lige inden vi kørte afsted med Ibi.
Tak til Heidi og Michael for at vi fik lov til at købe Ibi.
Vi skal nok passe godt på hende.

Mor Kastanje og lille Ibi, fik sagt pænt farvel til hinanden, inden vi tog Ibi med til Sønderjylland.


Vores første stop på turen hjem, vor Ibi fik tisset og hilst på Timon og Grietje igen.

Efter hjemkomsten kunne både Grietje og Timon drikke vand af vandskålen sammen med Ibi.


Ibi syntes godt nok, at der var mange ting der skulle undersøges i hendes nye hjem..


Hun er da bare sød, vores lille Ibi..