lørdag den 9. juli 2016

Lydighed kursus.

Søndag den. 3 juli var jeg så heldig at få en plads sammen med Grietje, til et lydighedskursus som aktivitetsudvalget/schapendoes klubben havde arrangeret og som foregik hos Lene Sunzenauer og Jan Kölner på DAN de DOES Farmen og som underviser havde de inviteret Helle Sejer Damkjær.
Lene startede med at byde os allesammen velkommen, 6 hundefører med hund og nogle observatører og derefter startede Helle Damkjær med at fortælle en masse teoretisk om lydighed og hunde som var meget interessant høre. Efter den teoretiske undervisning gik vi alle udendørs, hvor Helle så på hver enkelt hund/hundefører, med de problemer vi nu havde i forbindelse med vores træning. 
Formiddagen var nu gået (alt for hurtigt) og det var nu tid til en frokost pause, inden vi skulle igang igen, hvor Helle igen tog fat i hver enkelt hund/hundefører for at se på vores forskellige problemer, man kunne også godt mærke på nogle af hundene, at de var ved at være lidt trætte, efter alle de indtryg og input de havde fået i løbet af dagen og da klokken var omkring 17.00 kørte jeg hjem med en meget træt Grietje pige og med hovedet godt fyldt op med nye input.
Tak til Helle Sejer Damkjær for et fantastisk kursus og tak til Lene og Jan for husly. Nu håber jeg så bare, at jeg kan finde ud af at bruge noget af alle de ting vi fik at vide, i praksis.

Helle Sejer Damkjær igang med teoretiske del.

Helle ser på hver enkelt hund.

Helle demonstrerer hvordan det skal gøres med sin egen hund (det ser jo let ud) Ha ha?


Det er bestemt ikke let, når man er forholdsvis ny inden for DKK lydighed.

Stakkels Grietje, med sådan en fat svag fører.

Grietje syntes det var rigtig hyggeligt, med alle de godbidder hun fik af Helle Damkjær.