torsdag den 26. maj 2016

Dansk Schapendoes Klub Weekend 2016


Fredag d.20 maj ankom vi til Hasmark Strand Camping omkring kl. 18.00 og fik os hurtigt indrettet i vores lejede campingvogn, derefter kørte Gitta og Julie ind til Grillen i Otterup, hvor vi havde bestilt vel nok Danmarks bedste grillkyllinger (herligt med noget aftensmad). Efter at have spist gik jeg en tur med hundene for at hilse på nogle af de andre schapendoes ejer. Aftenen begyndte nu så småt at nærme sig sengetid, så nu skulle vi have lagt en plan for hvordan Timon og Grietje skulle overnatte i campingvognen, for Grietje var nemlig højløbsk, det endte med  at Timon sov i sengen hos Gitta og Jeg og Grietje sov i sengen hos Julie, Gamle Ramses lå på gulvet og sov hele natten.
Lørdag d. 21 maj blev hundene og Jeg meget tidlig vågen og vi benytte roen på campingpladsen til at gå en herlig morgentur inden jeg hentede rundstykker kl. 7.00, efter morgenkaffen begyndte jeg at gøre klar til at Timon og Grietje til Rally-lydigheds konkurrence, begge i begynder klassen, Timon skulle starte som nr. 10 og klarede sig rigtig godt med 97 point ud af 100 mulige og en flot 5 plads ud af 17 startende hunde i begynder klassen, Grietje skulle starte som sidste hun i begynder klassen pga. hendes løbetid, men klarede sig også rigtig godt med 93 point og blev nr. 8. Lørdag aften stod den på festmiddag, hvor vi fik noget rigtig lækkert at spise og et godt glas rødvin eller 4 og en rigtig god gang snak om alle vores skønne schapendoeser.
Søndag d. 22 maj var vi igen tidligt oppe og efter morgenkaffen begyndte vi så småt at få alle vores ting pakket sammen, inden vi tog hen til udstillings ringen hvor Grietje fotograferes, vejes og måles inden hun skulle avlsvurderes  af en specialdommer fra Holland. Grietje fik en rigtig fin avlsbedømmelse og det samme gjorde hendes søster DAN de DOES GetUp og hendes halvbror DAN de DOES Flik-Flak og efter endnu en god gang hundesnak og en kop kaffe, fik vi sagt pænt farvel til alle hunde venner og sagde pænt tak for en rigtig hyggelig weekend.

Dommeren er ved at få styr på hele rally begynder holdet.




               Timon var fint koncentreret, mere end han plejer og gik en fin rally prøve.


            Grietje gik også en rigtig fin rally prøve, hun er en fornøjelse at arbejde med.
               
                              
Alle hunde og hundefører fra rally begynder klassen.   
                                                 Grietje´s fine avlsbedømmelse.