fredag den 28. august 2015

Solanker Timon 5 år


Nu fik jeg langt om længe taget mig sammen til at få lagt et billede af Timon ind på min blog, i anledning af at han havde fødselsdag den. 14. august, hvor Timon blev 5 år (bedre sendt end aldrig). Det er slet ikke til at forstå at min lille Timse-tot allerede er 5 år, jeg syntes ikke det er læge siden jeg hentede ham oppe hos Solveig (kennel Solanker) og jeg glemmer heller aldrig da vi hentede ham, hvor hans mor (Putzi) var ked af det, da vi kørte afsted med hendes sidste hvalp, for Timon var den sidste der forlod sin mor.
Timon bor sammen vores to andre schapendoes, Ramses og Grietje og vores kat Kenai, de går alle 4 rigtig fint sammen og specielt Timon og Grietje er bare bedstevenner. Timon træner rally-lydighed sammen med mig hver mandag i DcH-Aabenraa, agility træner han ikke mere efter at vores datter Julie er flyttet hjemmefra, lidt almindelig lydigheds-træning bliver det også til her hjemme i haven.



søndag den 9. august 2015

Grietje 2 år.



I går blev min skønne DAN de DOES Grietje 2 år og hold da op hvor Jeg syntes tiden går hurtigt, for Jeg syntes ikke det er længe siden vi hentede hende oppe hos Lene og Jan, men hvis man tænker 2 år tilbage, så er der sket rigtig meget i den tid, for det første er Grietje blevet en rigtig fin schapendoes pige og blevet en rigtig dejlig hund med et rigtig godt sind. Grietje træner en del lydighed sammen med mig, så en dag håber Jeg da også, at vi skal ud og prøve kræfter ved nogle lydighedsprøver.