torsdag den 31. maj 2018

HVORFOR, HVORFOR ?????

I de sidste 2 år har jeg gået og ønsket mig en hvalp fra super skønne Grietje-pige og hvis det en dag lykkedes, så skulle det være vores definitiv sidste hund/schapendoes, for hvis den lever 12-14 år, så er vi midt i 70'erne og vil vi ikke have flere hunde.
Vi var så heldige at få Grietje parret i marts måned med Schapenlund Zilmo (Zack) og den. 12 maj om natten skete det så, Grietje fødte 3 dejlige hvalpe, 2 tæver og 1 han og glæden var meget stor den nat, for nu kunne jeg få min længe ønskede hvalp fra Grietje men det skulle senere vise sig at glæden blev meget kort. For 1.5 døgn efter at hvalpene var født døde den lille fine hanhund mens jeg sad med ham i hænderne, Grietje tog ham aldrig rigtig til og skubbede ham hele tiden lidt fra sig og han ville heller ikke die hos sin mor, vi forsøgte selvfølgelig at fodre ham med mælkeerstatning i håb om at holde ham i live. Dagene gik og nu begyndte den brune tæve at falde i vægt ?  i løbet af ingen tid faldt hun fra 204 gram (fødselsvægt) til 166 gram, selv om hun spiste godt hos sin mor, vi troede så at hun ikke fik nok at spise hos Grietje og begyndte at supplere med mælkeerstatning i håb om at få hende til at stige i vægt, dette lykkedes også til dels men desværre ikke nok, hun kom aldrig op på mere end 180-185 gram og den 28 maj gav hun op og døde om natten. Den sorte tæve som var den største af de tre ved fødslen 235 gram klarede sig rigtig godt og tog rigtig godt på ind til torsdag d. 24 maj hvor hun vejede 523 gram, fredag morgen d. 25 maj blev hun igen vejet og vi kunne se at hun havde tabt 20 gram i løbet af natten, men hun var stadig frisk og spiste stadig godt ved Grietje, lørdag morgen d. 26 maj havde hun igen tabt i vægt, denne gang 15 gram men var stadig utrolig frisk og spiste godt, søndag morgen d. 27 maj var den hel gal, for da havde hun tabt 30 gram i løbet af natten og dyrlægevagten blev tilkaldt igen igen, for de har virkelig været hos os mange gange i de sidste 14 dage, den sorte tæve fik noget penicillin og en saltvandindsprøjtning da hun var en smule dehydreret, dyrlægen ville så komme igen om eftermiddagen for at se om den sorte tæve havde fået det bedre og det havde hun også en lille smule og dyrlægen ville for en sikkerheds skyld, sende en af sine medarbejdere ud til os mandag d. 28 maj straks om morgenen for at følge op på hvordan den sorte tæve havde det, men da dyrlægen kom var det meget alvorligt og den sorte tæve fik igen noget penicillin og til at udvide luftvejene med og igen en saltvandsindsprøjtning, for derefter at indlægge tæven så den kunne komme i ilt kasse, for det havde de gode erfaringer med. Men lige meget hjalp det, selv om hun fik meget omsorg på dyre klinikken, gik den den lille kønne tæve i koma omkring kl. 15 og vi valgte derfor at hun skulle have fred, da alt håb var ude og hun ikke skulle lide mere. Dagene efter har jeg igen og igen stilt mig det samme spørgsmål 1000 hvis af gange, HVORFOR, HVORFOR, har vi gjort noget forkert, har vi passet godt nok på hvalpene og er det min skyld at vi mistede alle tre hvalpe ? jeg har tænkt og tænkt, men kanikke finde noget svar, det er bare så uretfærdigt....
R.I.P  Lille-mand, Hope og Evi 


Nr.1. Brun tæve med hvidt bryst, hende kaldte vi HOPE.

Nr.2. Sort tæve med hvidt bryst og grå poter, hende kaldte vi Evi..

Nr.3  Sort han med hvidt bryst, ham kaldte vi lille-mand..

Vores 3 kønne hvalpe, Lille-mand, Hope og Evi..

Idyl i fødekassen, kort tid efter at Grietje havde født..

Evi & Hope

Evi & Hope

Evi sover trygt ved mor Grietje, uden at vide hvad der venter hende om få dage.

Vores lille brune Hope sover trygt ved mor Grietje, uden at vide hvad der venter hende om få dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar