torsdag den 31. maj 2018

Rally begynder-mester..

Lørdag d. 26 maj tog Julie og jeg afsted til rally-lydighed prøve med Timon, som schapendoes klubben stod for i forbindelse med den årlige klub weekend. Vi havde en rigtig hyggelig dag sammen med gode schapendoes venner og det var rart at komme lidt hjemmefra, med alle de bekymringer vi havde med vores små hvalpe derhjemme. Timon gjorde det rigtig godt til rally prøven i begynder klassen og fik 84 point og sin sidste pind, for at kunne kalde sig rally begynder mester. Det er bare en skam at jeg aldrig nåede rigtig at glæde mig over Timon's fine resultat pga. at vi mistede alle vores hvalpe mandag d. 28 maj..

Solanker's Timon, Rally begynder mester..


HVORFOR, HVORFOR ?????

I de sidste 2 år har jeg gået og ønsket mig en hvalp fra super skønne Grietje-pige og hvis det en dag lykkedes, så skulle det være vores definitiv sidste hund/schapendoes, for hvis den lever 12-14 år, så er vi midt i 70'erne og vil vi ikke have flere hunde.
Vi var så heldige at få Grietje parret i marts måned med Schapenlund Zilmo (Zack) og den. 12 maj om natten skete det så, Grietje fødte 3 dejlige hvalpe, 2 tæver og 1 han og glæden var meget stor den nat, for nu kunne jeg få min længe ønskede hvalp fra Grietje men det skulle senere vise sig at glæden blev meget kort. For 1.5 døgn efter at hvalpene var født døde den lille fine hanhund mens jeg sad med ham i hænderne, Grietje tog ham aldrig rigtig til og skubbede ham hele tiden lidt fra sig og han ville heller ikke die hos sin mor, vi forsøgte selvfølgelig at fodre ham med mælkeerstatning i håb om at holde ham i live. Dagene gik og nu begyndte den brune tæve at falde i vægt ?  i løbet af ingen tid faldt hun fra 204 gram (fødselsvægt) til 166 gram, selv om hun spiste godt hos sin mor, vi troede så at hun ikke fik nok at spise hos Grietje og begyndte at supplere med mælkeerstatning i håb om at få hende til at stige i vægt, dette lykkedes også til dels men desværre ikke nok, hun kom aldrig op på mere end 180-185 gram og den 28 maj gav hun op og døde om natten. Den sorte tæve som var den største af de tre ved fødslen 235 gram klarede sig rigtig godt og tog rigtig godt på ind til torsdag d. 24 maj hvor hun vejede 523 gram, fredag morgen d. 25 maj blev hun igen vejet og vi kunne se at hun havde tabt 20 gram i løbet af natten, men hun var stadig frisk og spiste stadig godt ved Grietje, lørdag morgen d. 26 maj havde hun igen tabt i vægt, denne gang 15 gram men var stadig utrolig frisk og spiste godt, søndag morgen d. 27 maj var den hel gal, for da havde hun tabt 30 gram i løbet af natten og dyrlægevagten blev tilkaldt igen igen, for de har virkelig været hos os mange gange i de sidste 14 dage, den sorte tæve fik noget penicillin og en saltvandindsprøjtning da hun var en smule dehydreret, dyrlægen ville så komme igen om eftermiddagen for at se om den sorte tæve havde fået det bedre og det havde hun også en lille smule og dyrlægen ville for en sikkerheds skyld, sende en af sine medarbejdere ud til os mandag d. 28 maj straks om morgenen for at følge op på hvordan den sorte tæve havde det, men da dyrlægen kom var det meget alvorligt og den sorte tæve fik igen noget penicillin og til at udvide luftvejene med og igen en saltvandsindsprøjtning, for derefter at indlægge tæven så den kunne komme i ilt kasse, for det havde de gode erfaringer med. Men lige meget hjalp det, selv om hun fik meget omsorg på dyre klinikken, gik den den lille kønne tæve i koma omkring kl. 15 og vi valgte derfor at hun skulle have fred, da alt håb var ude og hun ikke skulle lide mere. Dagene efter har jeg igen og igen stilt mig det samme spørgsmål 1000 hvis af gange, HVORFOR, HVORFOR, har vi gjort noget forkert, har vi passet godt nok på hvalpene og er det min skyld at vi mistede alle tre hvalpe ? jeg har tænkt og tænkt, men kanikke finde noget svar, det er bare så uretfærdigt....
R.I.P  Lille-mand, Hope og Evi 


Nr.1. Brun tæve med hvidt bryst, hende kaldte vi HOPE.

Nr.2. Sort tæve med hvidt bryst og grå poter, hende kaldte vi Evi..

Nr.3  Sort han med hvidt bryst, ham kaldte vi lille-mand..

Vores 3 kønne hvalpe, Lille-mand, Hope og Evi..

Idyl i fødekassen, kort tid efter at Grietje havde født..

Evi & Hope

Evi & Hope

Evi sover trygt ved mor Grietje, uden at vide hvad der venter hende om få dage.

Vores lille brune Hope sover trygt ved mor Grietje, uden at vide hvad der venter hende om få dage.

onsdag den 9. maj 2018

Røntgen billede....

Tirsdag d. 8 maj 2018 blev Grietje røntgenfotograferet, så vi kunne se hvor mange hvalpe hun gemte på i sin mave. På billedet kan man skimte tre små rygsøjler af hvalpene som jeg har markeret med rødt, for ellers kan de godt nok være svære at se/finde ( de ligner lidt skellettet fra en fisk ) vi troede også at hvalpene ville være lidt mere tydelige at se, men det er de åbenbart ikke, men tre hvalpe er der og chancen får at der skulle gemme sig en fjerde hvalp er meget lille, men dog ikke umuligt. Så nu går vi alle og glæder os til at tage imod tre skønne, søde og aktive schapendoeser indenfor de næste 5 dage.
Hvis i klikker på billedet bliver det større og så er det lidt lettere at se de små hvalpe.

Vi glæder os helt helt vildt, til at tage imod Grietje's små hvalpe..

søndag den 6. maj 2018

Gåtur sammen med kommende hvalpekøber...

Cornelia og jeg, havde besluttet at gå en tur med hundene i Lyreskov hunde skoven en sidste gang inden Grietje skal føde sine små Zacky hvalpe og i den anledning havde jeg også inviteret en kommende hvalpekøber og hendes Berner Sennen (Bertha) som bor i Gråsten til at komme og gå en tur sammen med os, så hun også kunne hilse på Zack som er far til hvalpene. Vi havde en rigtig hyggelig tur hvor vi fik en rigtig god schapendoes snak med hvalpekøberen og hun glæder sig helt vildt til at få en schapendoes pige, som kommer til at hede Abbi og skal bruges til Rally Lydighed og Agility. Cornelia's mand er vidst også ved at overgive sig, så Cornelia kan få sin længe ønsket hvalp fra sin super skønne Zack, krydser virkelig fingre for at Tim giver Cornelia lov til at få en Zacky hvalp...


Schapendoeserne blev nøje studeret af den kommende hvalpekøber.

Bertha står og betragter alle de langhåret hunde...

Cornelia's Nils og Anna er kravlet op i træet, tror de hyggede sig på turen..

Cornelia, Zack, Timon og mor Grietje..


Bertha..

Man tydeligt se, at Zack og Grietje stadig er forelsket...

Hunde på græs...

Tilbage ved bilerne, hvor hundene fik lov at lede efter godbidder..